Milliardbevilling til forskning i grøn omstilling af det byggede miljø

Med en rekordstor forskningsbevilling fra Villum Fonden styrker Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet indsatsen for en mere bæredygtig byggesektor. De fire universiteter skal i en historisk forskningsindsats skabe ny viden, der kan gøre en afgørende forskel for vores klima, miljø og biodiversitet.

 

Forskningsprogrammet, der har fået navnet Civil Engineering and the Green Transition in the Built Environment (CEBE), skal forske i nye løsninger til at fremme bæredygtighed i det byggede miljø. 

Programmet skal udvikle ny viden, metoder og materialer, der kan mindske byggeriets klimabelastning og ressourceforbrug samt sikre, at huse, veje, broer og andre konstruktioner kan holde i længere tid. Som en del af indsatsen skal uddannelsernes faglighed styrkes, og der skal tiltrækkes nye kræfter til området. 

 

Det skriver Villum Fonden på deres hjemmeside. 

 

Læs mere på villumfonden.dk